Hvornår:
27. november 2022 heldags
2022-11-27T00:00:00+01:00
2022-11-28T00:00:00+01:00

Stil skarpt med elite skytte Trine Knudsen
Bliv klar til 15 meter riffelsæsonen.

’Stil skarpt’ er den første træningssession i det nye opdateret Team Storstrømmen træningsfælles-skab, som er et initiativ for unge skytter fra 10 til 18 år. Her får du mulighed for at lære endnu mere om din skydning, ved at blive trænet af kompetente og engagerede trænere. Formålet med Stil skarpt er at motiverer, inspirerer og udvikle de unge skytters kompetencer, for at fastholde dem i lokalforeningerne.

Hvorfor skal man deltage i Stil skarpt?
For skytten vil ’Stil skarpt’ være med til at skabe et større netværk indenfor idrætten, og den enkeltes evner inden for skydningen forbedres.

I løbet af denne træningsdag gennemgår vores dygtige undervisere bl.a.:
– Introduktion til skytter og trænere herunder niveau/stilling
– Opvarmning/udstrækning – herunder hvorfor
– Våben vedligeholdelse – introduktion til emnet og en lille smagsprøve
– Stilling – Højde på buk, liggende over bordet, rem, osv.
– Teknikker – aftræk, forreste/bagerste sigte, eftersigte, rytme/plan, vejrtrækning
– Konkurrencer/leg/finaletræning

Foreningen vil komme til at mærke skyttens deltagelse i Stil skarpt ved, at de unge højst sandsynligt vil blive mere motiveret og vedholdende i deres idræt.

Hvem er trænerteamet
Trænerteamet kan variere fra arrangement til arrangement, efter hvilke kompetencer der skal trænes. Til dette arrangement har vi booket den dygtige skytte og træner Trine Knudsen fra Fjelsted Harndrup Skytteforening på Fyn, som sammen med Jesper Langhoff Pedersen fra Ornebjerg Skytteforening, vil lave en sjov og inspirerende træningsdag.

Startpakke
Alle der deltager på et på en ’Stil skarpt’ træningsdag, får en flot startpakke til en værdi af 350 kr. Bemærk at du får kun en startpakke, uanset hvor mange træninger du deltager ved.

Pris og sådan deltager du:
Når du skal tilmelde dig og betale, foregår det sådan, at du:
– Gå ind på følgende link: https://www.dgi.dk/arrangementer/202223744200
– Udfyld dine oplysninger og tryk tilmeld.
– Betal et tilmeldingsbeløb på 250 kr. (Bemærk at 250 kr. pr. gang er en introduktions pris på de første samlinger, normalprisen er 500 kr.)
– Du er nu tilmeldt. Du modtager en tilmeldingsbekræftigelse i din mailboks.
– Skytter fra medlemsforeninger i DGI Storstrømmen deltager for kr. 250,00. Skytter fra øvrige landsdelsforeninger deltager for kr. 500,00

Bemærk at 250 kr. er en introduktions pris på de første samlinger, normalprisen er 500 kr.

Praktisk info:
– Du skal selv medbringe dit eget udstyr og dit eget (eller et forenings-) våben til samlingerne.
– Du skal medbringe 200-250 skud.
– Forplejning er inkl. i prisen.

Kontaktoplysninger
– Ved spørgsmål, kan du kontakte tovholder Brian Jørgensen, tlf. 29635468, mail: brian.joergensen@dgi.dk